Bevægelse, rap og filosofi

“Bevægelsen er det der siger mere om virkeligheden i forhold til stilstand”

Shure_mikrofon_55S…udtaler Jakob Kvist om Gilles Deleuze perspektiv på det værende – et skarpt perspektiv efter min mening – i Eksistens på P1 om: Sproget i virkeligheden – Virkeligheden i sproget. En udsendelse som foranlediget mig til at skrive dette indlæg.

Min bevægende kammerat, Jakob, har kreeret hjemmesiden rapogfilosofi.dk hvor han anvender filosofi på dansk klasselyrik, samt anbefaler og anmelder lyrikken og det dertilhørende. Jakob fortsætter i eksistens med; ordene vi drømmer og tænker med er ekstremt vigtige: “Så om vi tænker i en .. skal vi sige en forstenet virkelighed, eller om vi tænker i en meget meget åben virkelighed der sådan inddrager bevægelse og forskelle og skabelse, kan måske fremme – tænker jeg – nogle andre ‘ting’ end den virkelighed vi har nu.”

Citaterne ovenover fik mig til at reflektere over movetrition, min egen bevægelsespraksis.. movement. Ikke over det fysisk konkrete, men mere i forhold til mindset, og tilgangen til movement.

For selv om jeg nyder ord, ligesom Jakob gør det, er jeg mere personligt interesseret i det kropslige. Her er bevægelsen meget konkret, og hvad angår min filosofiske interesse er den begrænset og rettet mod filosofisk praksis og anvendelse i forhold til pædagogik – for det meste i hvert fald. Men egentlig, og det står meget klart frem for mig mens jeg hører Jakobs udsendelse, er jeg mest fokuseret på kropslig bevægelse, som en konsekvens af min magtesløshed overfor verdenen omkring mig. Det er en væsentlig drivkraft for min egen praksis.

Citaterne fra Jakob, der har udgangspunkt i en samtale der drejer sig om rap og filosofi syntes jeg er meget væsentlige, fra et generelt perspektiv og fra et kropsligt bevægende perspektiv.. Ofte mødes jeg med forestillinger om en forstenet virkelighed der henviser til en stilstand som kaldes det normale. Denne forestilling og det mindset det fordrer, syntes jeg ofte medfører en generel determinerende og til tider selvdestruktiv interaktion overfor og mellem mennesker.

Eksempelvis i pædagogiske relationer, hvor en rolle er svær at undslippe, hvis først ens verden anskuer dig som en bestemt rolle, eller har accepteret dig som en sådan. Eller mellem træningsmakkere og i ens eget selvforhold, hvor man let foranlediges til at opfatte sin makker eller sig selv som værende noget der er helt naturlig; at de evner man har kun handler om talenter og medfødte karaktertræk, der af denne årsag ikke har mulighed for at forandre sig, eller mulighed for at forbedres. Det ville være hensigtsmæssigt at ændre fokus fra denne stilstand, og dermed forbedre evnen til at gøre op med det normale.

10888518_1526601430941946_3354454361136422423_n
Endnu en af mine bevægende venner: Ellada Damianou i færd med abnormal posering. Foto af Bart Grietens

Jeg træner ofte sammen med venner og familie, og i denne forbindelse har vi mange forventninger til hvad vi hver især kan, og specielt også hvad vi ikke kan. Og selv når vi forsøger at bryde disse rammer kan det eksempelvis resultere i en enorm ros, der som følge af ovennævnte forestilling af hinanden, kommer til at forstærke det allerede bestemte i endnu højere grad, og på den måde låse en endnu mere fast i det billede.  Dette relaterer sig til Jakobs citater, fordi vi ofte reagerer lige præcis sådan i den måde, hvorpå vi ser hinanden på. Altså; som en stillestående enhed, der ikke rykker sig særlig meget og ikke kan skabe noget andet, bevæge sig anderledes eller være forskellig. Der er altså ikke mulighed for at bevæge sig særligt langt væk, fra den forstenede virkelighed som vi påtvinger hinanden og påtager os selv.

11169962_498586306984300_630501567092555945_n
Bevægelse foran min entre

Et brud med dette, denne tankegang, et større fokus på bevægelsen, på processen, som ovenstående citater kan hævdes at advokere for, er en af de ting jeg søger at praktisere når jeg “står i entreen”, gymet eller et andet sted (eks. på de asociale medier) og laver individuelle bevægelser med mig selv og “mine gode intentioner” jvf. Kasper Spez nummer: Døde Metafores Klub, unnamedpå den nye plade: Logi, som Jakob henviser til i indslaget.

 

Men for at aktualisere intentionen, for at virkeliggøre intentionen for andre end jeg selv alene, bør ‘bevægelserne’ ikke alene være kropslige og individuelle, de bør være mere end det. Det er derfor at jeg forsøger at nærme mig verdenen med min bevægelse, mine movetrition indlæg, min undervisning i Wolfpack Group og min personlige movement praksis. For at ruske rundt i stilstanden, for at gøre noget andet end det vi plejer og det vi er vant til, og det er en måde hvorpå jeg søger at forløse noget af min magtesløshed overfor verdenen.

Eksistens, i dette tilfælde; Kasper Spez, Jakob Kvist, Ole Fogh Kirkeby og Carsten Ortmann adresserer nogle virkelig væsentlige problematikker som du kan høre i podcasten og viser på denne måde også nogle implicitte handlemuligheder. Det væsentligste der fremstår for mig er at turde at drømme, eller at begynde at øve sig i at drømme.. igen… Måske med henblik på at gøre noget andet end det som ens nuværende situation fordrer. Og også at bevægelse er andet end kropsligt og biologisk, det er poetisk, verbalt, mentalt, socialt, historisk … , og at ét perspektiv ikke bør udelukke de andre.

Tjek siden ud: www.rapogfilosofi.dk og hør mere om ord, bevægelse, process, samt rap og filosofi i udsendelsen på DR P1 Eksistens: http://www.dr.dk/radio/ondemand/p1/eksistens-2015-09-28#!/

Bevæg det hele!

Skriv et svar