Bevægelse På Sporet

.. eller På Sporet af bevægelse.

En engageret bevægelsestræning kan indeholde mange forskellige faktorer og derfor kan det umiddelbart forekomme formålsløst at dyrke et så bredt emne i sig selv. Vi har dog oplevet at det er utrolig givende og at en ræsonneret bevægelsestræning genererer kvaliteter der kan overføres til mange andre områder af hverdagen. Efter noget tids engagement er vi kommet på sporet af nogle forskellige elementer som sikrer os en meningsfyldt og en givende retning i vores træningsproces.

Frihed og kreativitet er centrale principper for vores træning. At træne mod at generere mere bevægelsesfrihed og at opøve en evne til at bevæge sig mere kreativt, både for sig selv, i sammenhæng med andre og i forhold til miljøet. Til det forsøger vi at træne vores mobilitet. Så i stedet for at opøve isoleret fleksibilitet eller styrke, så forsøger vi at generere kontrollerede bevægelser i en kombination at styrke og fleksibilitet. Vi bruger partnerøvelser til at sikre at vores træning også bliver præget af uventede faktorer og vi bruger legende og sjove øvelser for at komme længere i de krævende elementer. Derudover bruger vi stilhed som element til at scanne kroppen og træne vores fokus.

Frihed er centralt.

“… vi ser frihed og bevægelsesfrihed stærkt relateret til koncentration, sensorik, den proprioceptive sans, balance og mobilitet.”

Vi opbygger sessionerne ud fra en ide om at vi gerne vil udvikle eller re-habilitere vores naturlige bevægelsespotentiale. En person er emanciperet når personen er frigjort og har mulighed for selvstændigt og uafhængigt at bevæge sig og træffe sine valg. Man kan sige at et formål med vores bevægelsestræning er at blive friere mennesker, både fysisk og mentalt. Vi træner mod mere bevægelsesfrihed.

Problematikkerne ved at træne efter et sådant mål er at det er umuligt at nå og at for meget fokus på bevægelsesfriheden kan indskrænke den. Man kan føle sig fanget af at der altid er mere at gøre, flere retninger at bevæge sig i og være låst fast et bestemt sted; at bevæge sig mod en retning er at bevæge sig væk fra en anden. Derfor bliver det svært overhovedet at vælge at træne noget specifikt fordi at det i denne forståelse vil indskrænke friheden. Med andre ord har begrebet altså en bagside. Frihed kan være et udtryk for dovenskab, at tage sig friheder fra det man har valgt, at vige bort fra sine forpligtelser eller sin proces. Derudover kan frihed uden nogen form for regler eller retning virke kontrafrit: Man kan finde sig tilskyndet til konstant udfoldelse fremfor at vælge hvad man selv vil, hvilket også vil sige at vælge fra.

Vores løsning på dette er at vi fokuserer på processen fremfor målet, at vi ser frihed og bevægelsesfrihed stærkt relateret til koncentration, sensorik, den proprioceptive sans, balance og mobilitet. Derudover så forstår vi at friheden har brug for nogle regler. Ens træning har brug for regler. Bevægelsesfriheden bliver kun mulig i lyset af de begrænsniger man selv vælger. Indenfor disse kan man udfolde sig frit og reglerne følger vi, indtil vi ændrer dem.

Kreativitet er ligeså centralt.

“Engageret, kritiske og undersøgende rejser vi med bevægelsesmaterialet ind i en verden af det kunstige og det naturlige, det fantasifulde og det virkelige. “

Som så mange andre begreber er kreativitet under press i dag. Vores højhastighedssamfund presser os på tid, fordybelse og kvalitet. Hvor kreativitet før har været et ord der er sat i forbindelse med egne erfaringer, selvstændig skaberevne og evne til at tænke uden krykker. Er det i dag et begreb der bruges i sammenhæng med at være effektiv og komme hurtigt fra A-B. Man skal altså bruge kreativiteten til at opnå et mål. Med andre ord kan man måske sige at kreativiteten bliver demoraliseret igennem tidsåndens konstante konkurrence og igennem hele tiden at lave noget funktionelt i stedet for bare at lave noget godt. Professor, Steen Nepper Larsen udtaler: “Vask dine ører med sæbe hvis du kommer til at høre disse ord eller vask din mund med sæbe hvis du kommer til at sige dem: Kompetencer, kreativitet, innovation, empowerment, evidens og oplevelsesøkonomi.” Det gør han fordi de ord i dag bliver benyttet i forbindelse med det nødvendige fremfor det gode.

Vi er ret enige i den forbøn som Nepper Larsen begiver sig ud i for vores vigtige kvalitet som vi har behandlet så uhensigtsmæssigt. I dag benytter vi kreativiteten med mere varsomhed, bevidsthed og respekt. Det vil sige at vi arbejder kreativt I de situationer af vores bevægelsestræning hvor vi improviserer, udforsker og prøver nye ting. Her kan det kreative input; en lille rettelse, et ekstra perspektiv eller et nyt aspekt ved noget allerede velkendt, være årsag til at skabe nye muligheder, mere kvalitet og bedre bevægelse. Vi inddrager kreativiteten i de processer hvor vores nysgerrighed overfor råmaterialet – bevægelse – sættes igang. Vi bruger den I vores planlægning og for at tænke nyt. Engageret, kritiske og undersøgende rejser vi med materialet ind i en verden af det kunstige og det naturlige, det fantasifulde og det virkelige. Rejsen tager vi for materialets egen skyld, for bevægelsens skyld, snarere end for at gøre noget korrekt i forhold til andres standarder.

Mobilitet

Styrke og fleksibilitet er ofte noget der omsættes i kvantitative termer. Hvor fleksibel er du, eller hvor stærk er du? Hvor langt, højt eller hurtigt kan du gøre dit eller dat? Hvor langt ned mod jorden kan du få dine hænder og hvor mange armbøjninger kan du tage? Vi forsøger i stedet at træne med en anden tilgang til disse forhold – en mere kvalitativ tilgang. Det handler ikke om hvor mange, hvor meget eller hvor langt, men i stedet handler det om med hvilke kvaliteter vi kan bevæge os, i hvilke bevægebaner, med hvilket tempo, kontrol og i hvilken situation eller miljø. Både i forhold til os selv og vores egen velvære, til sociale forhold i interaktion med andre mennesker og til vores omgivelser. Vi træner mobilitet med mere kvalitet, der skal styrke vores strukturer i vante og uvante positioner og dermed udvikle vores generelle bevægelighed. 

Partnerøvelser

“L´amour c´est donner ce qu´on a pas à quelqu´un qui n´en veut pas”. Jacques Lacan. Med andre ord: “Kærlighed er at give noget, man ikke har til en, som ikke vil have det’.”

Anvendelsesorienteret: Vi anvender os selv i en situation der ved hjælp af partneren er uforudsigelig. Her skal vi reagere på en andens bevægelser og gøre os selv gældende. Vi skal med andre ord tilpasse os. Her kommer vores individuelle karakter på prøve, og øvelserne facilitere både til at opleve sig selv på ny, gribe nye muligheder, samt at teste og udvikle generelle bevægelsesfærdigheder – sammen med partneren.

Kærlighed relaterer sig til hertil: Det er frustrerende, det er ikke praktisk og slet ikke kontrolleret. Partneren forsøger at give noget til den anden som han tror den anden har brug for. Det er ofte tilfældet og ofte vil man retrospektivt kunne se, at man gav den anden noget af det man selv gerne ville have, eller som man fra sit eget perspektiv fandt bedst for den anden. Det vil aldrig stemme overens med det som den anden i virkeligheden gerne vil have eller i virkeligheden mangler. En kontinuerlig udveksling, af kommandoer, teknikker og intuitive forslag opbygger tilpasningsdygtige reaktionsmønstre, hvor man som bevæger aldrig helt kan styre processen.

Legende og sjovt

Når et barn leger, så er det fuldt ud forpligtet til den aktivitet det er igang med. Her glemmer man om det er godt nok og i stedet giver man slip og forsøger igen og igen. I legen er det ikke farligt at fejle, det handler om at være med og holde legen igang. I dødelig-seriøs-sjov er legen en helt fundamental metode til at udvikle os. Ordet leg bruges ofte til at negligere eller devaluere en aktivitet, men vi finder at legen er utrolig vigtig at have med på sporet, som et værktøj til at generere læring og udvikling og til at anvende vores bevægelser i uventede, komplekse, sjove og udfordrende situationer.

Stilhed

At side, i stilhed, at se ind eller se ud. En så simpel og naturlig position med så meget potentiale. Det er en måde at scanne kroppen på, at opleve hvor ens energi er blokeret og facilitere gode forhold for hjertet.

Stilhed er i øvrigt et ideal, men et umuligt et. Vi bevæger os hele tiden. Derudover er det en primær position; vi venter på noget, på noget at spise, på at bevæge os, på at reagere, måske på et bytte, måske på noget i horisonten, men på samme tid konserverer vi vores energi og ønsker at være så stille som muligt.

Stilhed frisætter ‘the monkey mind’. Den skøre abe der starter med at brokke sig, stille forstyrrende spørgsmål og konstateringer som; “jeg keder mig, det gør ondt, kan du side her længere, det klør og skal vi ikke lave noget andet?” At side i stilhed udvikler vores fokus og i vores kamp med aben bliver vi stærkere.

Natur er bevægelse…

“Den natur, vi tænker på, vedrører i højere grad os selv snarere end naturen.”

.. men jeg vil hævde at det vi forstår som naturligt kun er en forvrænget forestilling. Der er mange af barnets, men stadig kun en lille del af menneskets bevægelser, der falder det naturligt ind. Hvornår begynder barnet, helt naturligt, at imitere dets omgivelser og på hvilket grundlag bestemmer vi hvad der er naturligt og kulturelt eller ægte og kunstigt?

Richard Sennett udleder at “simulationen er en provokation vi har brug for, for at kunne skabe det “ægte” positive. Det simulacrum der får os til at tænke mere over naturen.” I bevægelsestræningen kan der eksempelvis fremhæves de irregulære, simple eller komplekse bevægelser der bruges som ikon på det naturlige potentiale, det naturligt ægte eller det naturligt mulige. Den natur, vi tænker på, vedrører i højere grad os selv snarere end naturen.

Shunruy Suzuki om natur:
Naturlighed er intet andet end alt andet.
Det er en følelse af uafhængighed fra alting.
Vi foranlediger os selv til at tro at naturlighed fortæller os hvem vi er, men i virkeligheden fortæller det intet andet end det der fremstår nu og her.
En plante er naturlig, en sten er også, men for os, mennesker, er der et problem.
Vi er nødt til at arbejde hårdt for at være naturlige. At æde når man er sulten er naturlig, men at forvente at æde er ikke. Naturlighed kommer fra ingenting.

Naturlig er at være:
Uafhængig og have problemer
Komplet involveret i aktiviteten
Total ideløs med et fleksibelt sind

På den måde er bevægelse også naturlig; bevægelse er der hele tiden, totalt uafhængigt, den tages for givet og forvrænges og der skal arbejdes hårdt for at den ikke forfalder.. til det unaturlige…

“… and there is no beginning or end to the track: beginningless and endless track. There is no starting point, no goal, nothing to attain. Just to run on the track is our way.” Shunruy Suzuki

Følg med På Sporet på facebook

Skriv et svar