Bevægelseskvalitet 2.0

Følgende er en opdatering af den definition af bevægelseskvalitet, som jeg fastsatte i et tidligere indlæg.

Her definerede jeg bevægelseskvalitet som: “1. Reversibel bevægelse, udført i kontinuerligt tempo, så lydløst som muligt og med mindst fysiologisk kraft, der gør det muligt at være i kontrol og foregribe de endnu ikke aktuelle bevægelser. 2. Bevægelse, der udfordres og udvikles af det uventede, ukontrollerede og omskiftelige. 3. bevægelse, der ledes på vej af ens følelser og som relaterer sig til udforskende bevægelser.”

Særligt punkt 2: ”Bevægelse, der udfordres og udvikles af det uventede, ukontrollerede og omskiftelige”, er ikke tilfredstillende.

Standard

I en søgen efter en præcis standard, negligerede jeg beskrivelsen af dette punkt. Grunden var at punkt 1 er nemmere at arbejde ud fra.  Det er nemmere at lokalisere og bestemme kvalitetsbevægelse ud fra dette punkt, fordi der er nogle bestemte markører at bedømme bevægelsen ud fra.

At bedømme dette ud fra punkt 2, er sværere da definitionen ikke er særlig klar. I min egen praksis er det dog essentielt at det bliver klart – både som underviser og udøver – da jeg i indlægget lige netop relaterer dette punkt mere direkte til den sfære, der foregår udenfor træningslokalet, hverdagen, eller livet.

Jeg forsøger derfor i det følgende at fastsætte nogle markører i relation til punkt 2. “Bevægelser, der sker mens man er udfordret af det uventede, ukontrollerede eller omskiftelige”, eller som kan hjælpe til at opretholde en kvalitet i selve udfordrede, ukontrollerede og omskiftelige bevægelser.

Bevægeapparatet

Flemming Vestberg, pensioneret fysiurgisk overlæge, har udviklet en teori om, hvorfor vi får så mange problemer i det han referere til som bevægeapparatet. Vestbergs teori går kort sagt ud på at vi hænger i vores led i stedet for at bære vores krop med vores muskler. Vestberg kalder sin metode for statikkorrektion: Statik: “Læren om legemer, der er i hvile”, har ifølge Gyldendal, sin oprindelse i Archimedes studier af vægtstangsprincippet. Den anvendes eftersigende overalt i ingeniørvidenskaberne. Hos Vestberg handler det altså om at korrigere det menneskelige legemes uligevægt, særligt i hvileposition eller andre basale positioner og mønstre. Vestberg beder os om at forestille vores overkrop som en tank, hvor trykket stiger hvis den bliver tiltet. Tanken skal bæres af benene, eller bæres rundt af dem. Ideen, er at korrigere for fejlstillinger, så vi begynder at gå mere rigtigt, mere som et barn.

Et barn går med vægten lænet lidt fremad, bøjede knæ, det abdominale tryk (tankens tryk) holder barnet ret (fremfor muskelspændinger). Han referer til dette som en refleksposition. Vi har dog glemt positionen fordi vi har forvaltet vores krop dårligt, endvidere er det et problem at vi ikke tager ansvar for vores krop. Føddernes position skal være parallelle og vægten skal flyttes ud til den ydre fodbue (fremfor den indre, som er en fejlposition). Disse små justeringer i ledenes position i benene og den abdominale aktivitet, medvirker til at bevægeapparatet bliver båret af benmusklerne og føddernes position så vægten placeres stabilt på strukturen fremfor at falde ind og hænge, og derved slide på led. I en undersøgelse af vores konstruktion finder Vestberg altså ud af, hvordan vi kan korrigere vores statik bedst muligt. Det vil endvidere indvirke på vores kredsløb, som vil indvirke på hele bevægapparats naturlige healingsprocesser.

  • Vores krop skal bæres i overenstemmelse med vægstangsprincippet (dvs. overkroppen skal placeres ovenpå vores ben og ikke hænge).
  • Vores holdning skal opretholdes igennem det abdominale tryk og vejrtrækning
  • Vægten på vores fødder skal justeres til de ydre fodbuer
  • Vi skal bevæge os ved hjælp af at overføre vægten (mere som barnet)

Tai chi

Dette leder mig til Tai Chi’ens verden. Jeg mener at Vestberg kan relateres en smule til det som man indenfor Tai Chi kalder kultivering af ens centrale akse. I en undersøgelse af menneskekroppen, og dens forhold til verden, kommer Tai Chi’en frem til at et godt samarbejde mellem underkrop og overkrop er essentielt for energi og kraft kan løbe uhindret igennem kroppen. Igennem forskellige Tai Chi bevægelser, kultiveres kropsbevidstheden og funktionen af en (neutral) central kropsakse.

  • Kroppens centrale kropsakse skal være neutral igennem et forbedret samarbejde mellem overkrop og underkrop

Fighting Monkey Practice

Dette gøres konkret for mig igennem Fighting Monkey Practice, hvor Jozef Frucek og Linda Kapetanea har arbejdet videre med denne idé. Problemet med Vestbergs metode, er at han er fanget af det mekaniske verdensbillede og snakker til – og er en del af – en folkelig masse, der lider af problemer genereret i en stillesiddende kultur. Når vi bevæger os, som mennesker – som de indenfor Tai Chi’ens verden gør i relation til naturen – så har vi brug for en forøget forståelse af kroppen, der overskrider den, som Vestberg fremstiller som en tank der bliver båret rundt.

I stedet har vi hos Frucek og Kapetanea en beskrivelse af bevægeapparatet som bestående af tre kropsvægtscentre; hovede, overkroppen(scapula og bryst) og bækkenet(hofteregionen). Disse tre kropsvægtscentres relation til fødderne – og kvaliteten af denne relation – er med til at bestemme, hvor optimalt vi kan bevæge os i forskelligartede positioner og baner, samt hvordan ydre påvirkninger kan håndteres. Ligesom det relateres til, hvor uhindret energi kan løbe igennem kroppen, ligesom hos Tai Chi’en. Fighting Monkey låner også et begreb til at forklare dette, der relaterer sig til fysikken og ingeniørprofessionen, nemlig begrebet Earthquake Architecture.

  • Koordinere de tre kropsvægtcentre i relation til fødderne

Earthquake Architecture

I en sådan form for arkitektonisk konstruktion er det centralt at konstruktionen er anderledes sammensat  end statisk. Det vil sige at konstruktionen skal ha mere elastiske kvaliteter.

  • Elastisitet

Begrebet earthquake architecture hjælper med at åbne op for en kropsforståelse, der overskrider forståelsen af kroppen som en solid ting. I stedet bliver det til en mere bevægelig ting, der er konstrueret i sammenhæng med de organiske kræfter som den indgår i, og som bedre kan håndtere ydre påvirkninger uden at miste sin sammensætning, eller gå til grunde.

Organiske kvaliteter

I en kropslig fortolkning af earthquake architecture gøres dette netop ved at konstruere de organiske kvaliteter, som viser sig bedre til at modstå eller overføre de kræfter der rammer den. Terminologien er dog stadig en smule fattig. Man kan sige at den standard man skal vurdere bevægelseskvalitet indenfor, i hvertfald helst skulle overskride forståelsen af en bygning, der evner at modstå jordskælv. I stedet handler det om at skabe en krop, der igennem en mere elastisk kvalitet er mere sammensat, forstår at koordinere de tre kropsvægtscentre i relation til ens fødder, kan bære sig selv i overenstemmelse med vægtstangsprincippet og er i stand til at overføre vægten fra punkt til punkt.

  • en mere organisk og sammensat krop

Yndefuldt

Det er med andre ord, det som Eske Holm, kalder en mere yndefuld og velartikuleret krop; hvor hver bevægelse udføres i sammenhæng med hele kroppens totalitet. Det vil sige en krop – et menneske – som udtrykker sig mere organisk, og som måske forsøger at være mere et træ, en tiger eller en flod, fremfor en bygning eller en maskine. Disse kvaliteter, vil lige præcis kunne sikre en bedre bevægelseskvalitet, både i sig selv som i relation til det uventede, ukontrollerede og omskiftelige.

  • yndefuld og velartikuleret

Bevægelseskvalitet 2.0

Vi ender op med en skærpet definition af bevægelseskvalitet end i det tidligere indlæg. Den kunne lyde:

1. Reversibel bevægelse, udført i kontinuerligt tempo, så lydløst som muligt og med mindst fysiologisk kraft, der gør det muligt at være i kontrol og foregribe de endnu ikke aktuelle bevægelser. 

2. Yndefuld bevægelse,, hvor kroppen bæres i overnestemmelse med vægtstangsprincippet og dens holdning i overenstemmelse med det abdominale tryk og vejrtrækningen. De tre kropsvægtscentre er koordineret i relation til fødderne, som er knyttet til underlaget gennem den ydre fodbue, Bevægelserne udføres med en neutral kropsakse, der skaber et harmonisk forhold mellem kroppen og dens ekstremiteter. Bevægelserne er ydermere elastiske, sammensatte i relation til kroppens totalitet og dermed mere velartikulerede og organiske. 

3. bevægelse, der ledes på vej af ens følelser og som relaterer sig til udforskende bevægelser.

Skriv et svar