Har du også glemt alt om restituering?!?

Det er meget oppe i tiden at tale om restituering, og det er samtidig noget som jeg (igen) er begyndt at tænke på.Jeg elsker at planlægge, og lave lister og skemaer over mange ting; min træning, mit arbejde, det jeg spiser og drikker og ting som jeg skal huske at lave.


I forhold til min træning, der forsøger jeg på bedste vis at planlægge hvornår og hvad jeg træner, og jeg prioriterer min træning ret højt. Det betyder også, at jeg faktisk træner hver dag, og ofte mere end en gang om dagen. Jeg træner muaythai, løber (en længere tur + intervaller), styrketræner og laver derudover generel bevægelse og mobilitet, så jeg synes alligevel at jeg er rimelig alsidig i min træning. Alligevel så har jeg været hårdt ramt af skader siden slutningen af februar måned eller dvs. min højre hånd har været brækket to gange, og det skal altså lige siges at jeg ellers ikke har haft brækket noget tidligere. Jeg har haft mange overvejelser og teorier omkring, hvorfor det så lige sker nu. Min krop har selvfølgelig gået igennem noget af en forandring de sidste 19 måneder efter min graviditet, og en af lægernes teorier er også at min krop stadig er ved tilpasse sig, men det tror jeg faktisk ikke rigtig på, hvis jeg skal være helt ærlig.

Træning, træning, træning

Jeg snakkede forleden med en god veninde, som lever af at træne og coache kvinder. Hun har utrolig meget erfaring fra sit arbejde, men er derudover også tidligere prof. danser, og mor til en dreng på 7 år. Jeg delte nogle af mine frustationer omkring min hånd, og de begrænsninger det har givet mig i min træning, men også på mit arbejde. Hun spørger så ind til om jeg stadig træner mange timer om ugen, og hvordan min restitueringsplan ser ud. Jeg viser hende mine træningssessioner jeg har haft siden februar, men da vi kommer til restitueringen, så må jeg melde ud at det har jeg faktisk “glemt” at tilrettelægge, og måske endnu vigtigere, det har jeg faktisk glemt at prioritere.

Der er mange måder at restituere på, og jeg er langt fra ekspert i optimal restituering, men grunden til at jeg deler denne tekst og mine tanker er fordi jeg formoder, at jeg langt fra er den eneste som glemmer restitueringen. Jeg burde have tænkt det noget tidligere, at jo mere jeg presser mig selv og dermed også min krop, jo større vil mit behov være for at restituere, således at der er en balance mellem funktionerne for det sympatiske og parasympatiske nervesystem.

Det jeg gør, og ikke gør

Jeg har taget tilskud af vitaminer og mineraler (magnesium, d-vitamin, ginsing og omega-3), men ikke kontinuerligt siden januar. Jeg vågner oftes om morgenen uden at føle mig udhvilet, og det skyldes nok for det meste at jeg sidder og arbejder ved min computer til sent om aftenen, og når jeg så endelig mærker at jeg er træt og går i seng, så kan jeg ikke falde i søvn, og ligger og vender og drejer mig i en til flere timer før jeg endelig falder i søvn. Selvom jeg ikke føler mig udhvilet, så står jeg alligevel op, og tager på arbejde eller til træning, og der går ikke lang tid før jeg føler jeg har masser af energi og motivation.

Når det kommer til min kost, så er jeg ret god til at få det man kalder en varieret kost; med masser er grøntsager, og fedt og protein fra forskellige kilder og alt sammen gerne dansk eller øko. Derudover så bliver der ofte tilføjet en god portion chokolade eller noget andet sødt/bittert eller lign. Det vil sige, at jeg til det man kalder de primære måltider nok er dækket meget godt ind, men det er i hullerne imellem måltider og nok især om aftenen at jeg kan blive bedre til at give min krop de bedste forudsætninger for at restituere. Træning medfører jo kort fortalt, at der sker en nedbrydning af kroppens væv, der kommer det man kalder en inflammationsproces. Det er en hel naturlig kropslig proces, men problemet opstår fx i forbindelse med indtagelse af store mængder sukker (fx. chokolade), da det forstyrrer den almindelige inflammationsproces, således at vævet får ringere vilkår for at heale og adaptere til den træning jeg lige har lavet. Det samme gælder når vi sover, da det er her vores parasympatiske nervesystem virkelig er på hjemmebane, da det er her vi bearbejder alle de indtryk vi har haft i løbet af dagen, både fysiske og psykiske. Så når jeg ikke kan sove om aftenen, så fortsætter jeg bl.a. i det sympatiske mode, og således får jeg ikke hvilet optimalt, restitueret, adapteret ovs. Derudover så kan jeg også godt tilføje at jeg ikke er den bedste til at drikke i løbet af dagen, men når jeg så drikker noget, så er det oftes vand, te eller kaffe (oh yes, jeg er blevet voksen, og elsker min kaffe). Det vil sige at jeg nok ikke er optimalt hydreret, hvilket heller ikke ligefrem giver de bedste forudsætninger for at restituere. En ting som jeg faktisk har gjort det sidste år, det er at jeg har været i havet hver søndag efter træning, og det tror jeg har haft en gavnlig effekt især for mine ben.

Min restitueringsplan

Min umiddelbare indskydelse efter at jeg havde talt med min veninde, var at nu skulle jeg begynde at tage mine kosttilskud hver dag (uden en eneste glipper), jeg skulle stoppe med at arbejde om aftenen, jeg skulle stå (endnu) tidligere op, så jeg havde tid til at lave nogle øvelser som stimulerede mit parasympatiske nervesystem og dermed min restituering, jeg skulle begynde at gå hjem efter træning for at lave noget aktiv restituering for mine ben, jeg skulle have massage en gang om måneden, jeg skulle begynde at tage et koldt bad hver morgen, jeg skulle stoppe med at spise chokolade og andre søde sager, og jeg skulle til at drikke mere. Det meddelte jeg så meget glædeligt til min veninde den næste dag, og så kom jeg meget hurtigt på andre tanker. For det er nemlig typisk mig, jeg går altid 200% ind i det, og så på et tidspunkt fårr jeg nok, og så går jeg død i det. Hun forslog mig derfor at udvælge  én ting, som jeg ville begynde at prioritere i de næste par uger for at se hvad det gjorde af forskel. For hvis jeg så oplever en positiv effekt, så vil jeg sandsynligvis være mere tilbøjelig til at tilføje endnu en ting, og dermed fortsætte dette fokus på restituering.

Jeg er derfor begyndt at drikke omkring 1,5 vand om dagen, og det har faktisk betydet, at jeg ikke har haft lige så stor trang til søde sager som før. Næste skridt bliver helt sikkert at skære ned på mit arbejde, så jeg forhåbentlig kan få en bedre kvalitetssøvn. Derudover så er jeg begyndt at læse bogen Inflamed af S. Malone, så jeg kan blive lidt klogere på inflammationsprocesserne.

Med hensyn til min brækket hånd, som jeg startede med at fortælle om, så er jeg ikke overbevist om at øget fokus på restituering havde kunne forhindre det i at ske, men forhåbentlig kan det fremadrettet formindske chancen for at jeg kommer i ligende situationer.

Skriv et svar