Indtryk fra IFMA World Championship 2017 Part 2

Dag 2 fra IFMA World Championship i Minsk

Godmorgen – start, klar og parat

Dagen starter lidt tidligere end forventet kl.5.00, da Nois vækkeur ringer. Frederik mangler desværre stadig at smide noget for at være i vægt. Så han bliver pakket godt ind i sveddragt og tøj for at få kroppen til at svede igen. Jeg ligger stadig i min seng på 7 etage med udsigt til solopgangen, mens jeg kan høre at der bliver sjippet, løbet og skyggebokset ude på gangen. Noi prøver også at få åbnet saunaen her på hotellet, da det ville gøre processen væsentlig mere effektiv, men den åbner først kl.11.00, så det er ikke en mulighed. Jeg tjekker i mellem tiden hjemmesiden for det andet hotel om de skulle have nogle andre åbningstider, men det er ikke lige til at blive klog på via deres hjemmeside som ellers er på engelsk, så Frederik og Noi løber/går derovre for at tjekke det. Der er stadig noget tid til indvejningen åbner, så jeg vil hvile mig lidt igen.

Vægten – Kampen før kampen

Jeg kunne ikke lige falde til ro, så endte med at stå op. Det er godt vejr, og jeg går bare lidt rundt om mig selv på værelset. Er tør i munden efter turene i sauna i går, og har dårlig smag i munden, så får børstet tænderne godt og længe, så det kan tage det værste. Tør ikke drikke noget, da jeg ikke har været på vægten, og vil nødig skulle risikere at veje for meget, så hellere vente. Chaya og Nicolai har det på samme måde, og vi beslutter os for at gå over på det andet hotel, hvor Noi og Frederik er ved at gøre Frederik klar til indvejning. Det er en gåtur på ca. 10-15 min henover en park, og en større vej. På vej derover møder vi andre kæmpere, der løber rundt med sveddragt for at komme i vægt, hvilket er lettere sagt end gjort. På hotellet render Frederik rundt i den røde landsholdsdragt, som vi har fået af Dansk Muaythai Federation, med hans sveddragt indenunder. Han har lige kørt puder, og nu holder han sig bare i gang indtil saunaen på et andet hotel åbner kl. 7.00. Vi andre vejer os, og er alle i vægt ifølge Chayas medbragte vægt. Jeg vejer 62,8 kg, så den skulle være god nok. Vi venter lidt på hotellet, men vil så gå over for at veje ind, men så finder vi ud af at vi er gået fra vores kampbøger og lægeerklæringer, som ligger på værelset på vores eget hotel. Ej det er simpelthen typisk, så står man der med hovedet under armen, og er både tørstig og sulten, så tålmodigheden er ikke den bedste, og så er vi nødt til at gå tilbage til vores eget hotel inden indvejning. Haha det er bare typisk. Det går heldigvis rimelig hurtigt med at gå derover, og på vej til indvejning hæver vi nogle penge, så vi har til at kontanter til at betale for evt. udgifter der skulle være ved indvejningen. Derudover så skal vi også betale for det tøj vi skal kæmpe i.

Lægeerklæring og modstander

Til indvejningen er der tre mindre køer; B-class, Male og Female. Så Nicolai og Chaya stiller sig klar i b-class, mens jeg går til female. Det går heldigvis forholdsvis hurtigt med at komme til, men da jeg så sidder ved lægen, som er obligatorisk inden indvejning, så kan de ikke finde sedlen over min vægtklasse, så når lige at sidde at blive nervøs for at jeg så skal rykke en vægtklasse op, men selvfølgelig skulle jeg ikke det, og de finder også sedlen i en anden bunke. Næste problem er så at den lægeerklæring jeg har fået lavet hjemmefra, som er den de har bedt os om at få lavet, den er åbenbart ikke nok. Lægen vil gerne se resultaterne fra mine blodprøver, hiv- og  graviditetstest, selvom det er det at lægen hjemmefra har dokumenteret er helt som de skal være, men næh nej hun vil se resultaterne.. Jeg får kaldt på Noi, og han kan så fortælle dem at den helt samme lægeerklæring er blevet godkendt ovre hos Chaya og Nicolai, så efter en del diskussion med oversættelse fra en tolk, så ender det med at de skriver på mit lægetjek-skema at jeg ikke har resultatet fra blodprøverne, men de lover at det ikke får nogen betydning for mig. Derefter får jeg lige til snusket mig et billede af listen over kvinderne i min vægtklasse. Vi er 12 i alt, så det bliver spændende. Derefter skal jeg videre til indvejning, som foregår i en lille aflukket boks i samme lokalet, hvor der sidder tre kvinder og tager i mod mig.

Indvejning, mad og vand

Indvejningen gik over al forventning, og jeg vejede ind til 62,00 kg, så det er faktisk 1,5 kg under maksimumgrænsen, -63,5 kg. Chaya og Nicolai vejer også begge ind til under deres kampvægt, så der er god stemning. Derefter får vi lige drukket noget væske, taget et hurtigt billede, og så går jeg og Nicolai målrettet mod morgenmadsbuffeten på vores hotel. Her bliver vi faktisk positivt overrasket over udvalget. Jeg får to spejlæg, saften fra en appelsin og tre mindre pandekager med bagt æble. Den sidste var klart favoritten, nøj hvor smagte den godt, og det samme gjorde vandet også. Det er helt utroligt, så meget man pludselig værdsætter helt almindeligt vand. Det er bare virkelig lækkert. Frederik kæmper stadig for at smide de sidste gram, så vi pakker lidt mad ned til ham, da vi tror buffeten lukker kl.9.00. Den lukker så først kl.10.00, men så har vi lidt mad i køleskabet. Jeg går derefter direkte op i seng, og falder i søvn, og vågner først efter en time, da Noi kommer tilbage efter at have været til indvejning med Frederik.

Næste aftale er først kl.13.00 på Hotel Belarus, hvor der er official møde og lodtrækning, så vil lige få hvilet mig lidt mere for jeg føler at jeg er lidt i underskud på søvnkontoen efter kun 5 timer i nat, og 3,5 time natten før.

Vægten bestemmer.. Mad eller ikke mad.. Begæret derimod, har sit eget liv….

Resten af formiddagen og eftermiddagen er forløbet meget roligt. Noi tog af sted til lodtrækning og official møde alene, så der venter ham nok en længere eftermiddag med diverse formaliteter. Jeg fik sovet ca. 1,5 time, og det føltes fantastisk, så lige hvad jeg havde brug for. Derefter et tiltrængt bad, og så tjekke vægten for at se om jeg skulle have frokost, og der var sørme plads til at jeg kunne spise lidt frokost. Frokosten bestod af grøntsags suppe, kylling, peberfrugtog lidt appelsin, og selvfølgelig vand. Dejligt at få noget energi indenbords. Derefter gik Chaya, Nicolai og jeg en tur udenfor i det gode vejr, mens Frederik blev og slappede af på værelset. Vi fandt et godt supermarked som Nicolais mor og søster havde anbefalet. Det blev til en mega omgang foodporn, kan man vist rolig kalde det. Der blev kigget og købt chokolader, frugt, sushi, slagtervarer, fermentereret mad, diverse drikkevarer og nødder i lange baner. Det er helt utroligt så besat
af mad og drikke jeg er, når jeg skal passe på
min/være i vægt. Jeg købte nærmest kun ting og sager, som jeg aldrig normalt køber eller føler mig tiltrukket af at købe. Så nu kan jeg så bruge de næste mange dage på at kigge på de ting jeg har købt, men forhåbentlig bliver der ogsåplads til at smage lidt af det.


Spasibo

Ved kassen i supermarkedet havde jeg en forventning om at hun nok ikke kunne tale engelsk, så jeg forsøger på mit mest gebrokkent engelsk at spørge om jeg kan betale med euro, da jeg har brugt maksimums grænsen på mit firma kort, da vi skulle betale for hotellet i går. Hun svarer prompte om jeg ikke snakker engelsk, og jeg bliver så forbavset at der lige går et øjeblik før jeg kan svare hende. Tror det må være første gang her i Hviderusland, hvor jeg har mødt så god service, og samtidig var hun så imødekommende og veltalende at det faktisk var imponerende. Af en eller anden årsag, så blev jeg meget glad, og hun lærte mig samtidig at sige tak på russisk ”spa-si-bo”. Så íbo herfra.

Pernille Schj?nning

I mens vi har kigget på alle deres varer i supermarkedet har Noi siddet til official møde, og de er nu i gang med lodtrækningerne, og vi går over og giver ham en kold cola, så han har lidt energi til resten af mødet, som godt kunne gå hen og vare hele dagen. Da Nicolai og jeg kommer derover, så er de lige gået i gang med opremsningen af de kvindelige kæmpere, så jeg får lige overværet at mit navn bliver nævnt, og Noi får ændret ”?” midt i mit efternavn til SchjOEnning i stedet for Schj?nning, og da de så skal til og i gang med selve lodtrækningen, så sker der en fejl på computeren, så de annoncerer at der vil være en pause. Så Nicolai og jeg beslutter os for at gå tilbage til hotellet, så Nicolai kan få lavet noget på sin hovedopgave, som han også er midt i, og jeg vil bare gerne tilbage for at slappe af. Alt det vand, drikkevarer og snacks som vi købte i supermarkedet har vi i plastic poser i begge hænder, og de var ikke helt lette og vejret var varmt, så det blev til en lettere svedig tur på vej tilbage.

Første kamp

Da vi når tilbage får jeg besked fra Noi om at jeg skal møde Tyrkiet i min første kamp. En pige ved navn Gizem Kale. Spændende, spændende!

Sauna, sauna og vægt…

Næste arrangement er åbningsceremonien kl.19.00, hvor Thomas Bossen fra Dansk Muaythai Federaton på forhånd har advaret os om, at det nok byder på tre timers folkedans, hehe. I tidsplanen er der dog kun afsat en time, men nu må vi se. Vi har bestilt tid i saunaen kl.20.00 her på hotellet, så dem af os, som skal smide lidt inden i morgen tidlig, vi går i sauna der uagtet om der er folkedans eller ej. Jeg tror i hvert fald at jeg skal smide ca. 500 gram inden jeg går i seng, men nu må vi se.

Verdensmesterens tanker

Der går mange tanker igennem ens hovedet hernede, og det er ikke alle som jeg kan huske eller som jeg måske er helt bevidst om, men en tanke der bliver ved med at vende tilbage er tanken om: ”Hvad er verdensmesterens mentalitet?”. Altså hvilke tanker gør en person sig inden han eller hun bliver verdensmester. Er det simpelthen tanker om at man er uovervindelig? Tanker om at man ikke vil give op uanset hvad? Tanker om eller ligefrem visualisering om forskellige scenarier i den kommende kamp? Tanker og bevidsthed om sine egne stærke side og dermed også mindre stærke sider? Tanker om succes og anerkendelse? Tanker om alle de mange timer man har lagt i forberedelser, samt de ofre/prioriteringer man har lavet undervejs? Eller nogle helt andre tanker. Jeg gør mig i hvert fald mange tanker hernede, men synes også det er meget interessant at tænke på hvilke tanker, som de andre kæmpere går med, og om der faktisk er noget som går igen hos dem som ender med at vinde verdensmesterskabet i deres vægtklasse.

Ritualet

Åbningsceremonien gik faktisk i gang til tiden. Alle holdene var blevet bedt om at komme kl.18.00, så vi var klar, når det hele skulle starte kl.19.00, men vi et af de første hold til at komme op og sidde på tribunerne, og der var mange, som kom i sidste øjeblik. Noi og de andre teamledere skulle ned og være fanebærere, så han fik båret Dannebro ind i salen, og måtte derefter stå med det under det meste af ceremonien sammen med de andre teamledere, mens vi andre kunne sidde på vores flade oppe på tribunen, som faktisk var helt fyldt med mennesker. Der blev holdt taler af de forskellige repræsentanter, borgemesteren ovs. som enten foregik på russisk og blev oversat til engelsk eller omvendt. Der var militær, en musikgarde, dansere, lysshow, sang ovs., så der manglede ikke noget ift. hvad man havde kunne forestille sig. Nicolais mor og søster fik også sneget sig ind, og kunne sidde sammen med os på tribunen.

Rutinen…

Kl.19.45 smuttede vi stille og roligt ud fra stadion, for vi skulle tilbage til hotellet for at tjekke vægten og i sauna. Jeg var i vægt, 63,2 kg, så 300 gram under. Chaya og Nicolai er også begge i vægt, og Frederik mangler kun 1 kg. i dag.

Whos first, when to fight!

De andre går ned i saunaen for en sikkerheds skyld, og om ikke andet for at slappe lidt af i poolen. Jeg og Noi tjekker forgæves IFMAs hjemmeside efter programmet for i morgen, så vi ved om vi skal kæmpe eller ej, men det er ikke blevet lagt op endnu. Chaya har trukket Indonesien, Nicolai har trukket Wales og Frederik har trukket Litauen, men vi ved som sagt endnu ikke, hvornår vi skal kæmpe, og derfor må vi alle bare sørge for at være i vægt, så hvis vi skal kæmpe i morgen, så er vi klar til indvejning kl.7.00. Jeg og Noi tager lige ned og kigger på aftensmaden, som desværre ikke er noget at råbe hurra for. Jeg spiser meget lidt, dvs. et par bider kylling, ris, broccoli og saften fra et par skiver appelsin og drikker en tår vand. Noi får spist lidt mere, men stadig slet ikke på niveau med de andre i rummet, de skovler nærmest mad og kage indenbords.

Frynsegoder..

Bagefter går jeg ned til de andre for at tjekke min vægt igen, og jeg vejer det samme som før. For en sikkerheds skyld tager jeg en tur på 15 min i saunaen med sveddragt, og denne gang går det virkelig hurtigt for efterfølgende vejer jeg 62,8 kg, så det må være fint. I mellem tiden er de andre også blevet færdige, og Nicolai og Frederik er hoppe i poolen, så jeg tager også lige et dyp i poolen inden jeg går op på værelset. På vej op på værelset forsøger jeg at betale for saunaen, ligesom vi gjorde i går, men fyren bag skranken smiler bare og siger at det er en gave, mens han siger shh. Rimelig slesk, men så sparrede jeg da de penge.

Derhjemme…

Oppe på værelset er Noi ved at ligge et par opslag op på facebook, så jer derhjemme kan følge lidt med i det der sker herovre, og det er godt nok ret vildt så stor opbakning vi får hjemmefra. Det er sku’ fedt at mærke, SPASIBO!!!

Vi afventer stadig at kunne se kampprogrammet for i morgen, og klokken er nu 22.20, så vi ved endnu ikke om eller hvem der skal kæmpe i morgen fredag.

Skriv et svar