Indtryk fra IFMA World Championship 2017 Part 3

Godmorgen og Game on!

Dagen starter igen ret tidligt, kl.6.00, hvor Nois vækkeur ringer, og Frederik og ham går ud for at tjekke Frederiks vægt. Jeg var under vægt, da jeg gik i seng i går, men tænker jeg hellere må stå op for en sikkerhedsskyld og tjekke vægten. Tager bare dynen over mig, og går ud på gangen, hvor de andre er med vægten. Det første de siger er at jeg skal kæmpe i dag, og jeg husker bare at jeg siger ”fedt”, og stiller mig op på vægten. Er stadig i vægt, og er tydeligvis ikke helt vågen, så går ind i sengen igen, og vågner stille og roligt. Kl.6.45 er vi alle klar til at tage af sted, da indvejningen starter kl.7.00, og jeg vil gerne vejes ind, så jeg kan begynde at drikke og spise, og dermed få fyldt depoterne op inden jeg skal kæmpe senere. Da vi kommer over til arenaen tjekker vi igen lige vægten alle sammen, mens Noi står i kø til indvejningen for mig. De andre tager derefter tilbage til hotellet for at spise morgenmad. Der går noget tid inden de begynder at åbne for indvejningen/lægetjek, men folk omkring os tager det meget stille og roligt. Jeg får også lige set hende jeg skal møde senere i dag. En pige fra Tyrkiet, lidt højere end mig, og så er der ikke så meget mere at sige eller se. Det tog ca. 1 time inden jeg var kommet igennem lægetjek og indvejningen, og jeg vejede ind til 62,95 kg, så det er helt fint. Derefter lige et hurtigt billede inde i arenaen inden vi går tilbage mod vores hotel for at spise morgenmad. Dejligt at få indvejningen overstået.

 

 

Breakfeast

Tilbage på hotellet spiser vi morgenmad med Nicolai, som skal have sig en kampbog, men det viser sig at være et større projekt. Jeg drikker godt med vand, spiser to spejlæg, en bolle med smør, saften fra nogle appelsinskiver og hele tre pandekager. Pandekagerne havde de godt nok puttet ost i, men ud med det, og så ind med nogle skiver æble, så smagte det ret lækkert. Derefter sidder vi bare lige og slår mave, og så går vi op på værelset. Jeg falder i søvn, og vågner først efter to timer, så det var den formiddag.

Ventetiden….

Kl.12.00 går vi ned til frokost, og jeg drikker vand, spiser nogle ris, kylling, mayo og broccoli, og igen saften fra nogle appelsinskiver. Så vi får gentaget tingene nogle gange hernede, og vi glæder os alle egentlig bare til at komme i gang med det vi er kommet for – at kæmpe!! Derefter går vi over i arenaen for at hente vores tøj, som vi skal kæmpe i, men det er forsinket, så de andre bliver i arenaen, da Noi alligevel skal til briefing om lidt, og så henter de tøjet når det kommer. Jeg går en tur udenfor i det gode vejr, og nyder solen, får samlet mine tanker lidt, skyggebokset og får lige rørt mig lidt. Føler mig stadig lidt træt i kroppen, lidt groggy, så går tilbage mod hotellet for at slappe lidt af, for har først kamp nr. 26, så kæmper nok først mellem kl.21-22 i aften, så ventetiden er lidt lang, men der er ikke nogen grund til at komme op i gear nu, klokken er kun 13.15, så der er nogle timer endnu inden jeg skal præstere.

“… skal ind og spise mig selv…”

Der er mange tanker der går gennem mit hovedet om den kamp jeg skal kæmpe i aften. Jeg er på en og samme tid meget spændt og nervøs. Jeg ved jeg skal ind og kæmpe, jeg ved jeg skal ind og arbejde hårdt eller ”ind og spise mig selv, som de siger i Vejle”, jeg skal tage midten, jeg skal følge op på de angreb hun kommer med, jeg skal ind og slå og sparke en masse og bare arbejde, arbejde, arbejde. Det er IFMA regler, så det er vigtigt at jeg ikke går i stå, der skal bare arbejdes og scores en masse point. Samtidig så kan får jeg også tænkt tanken, at tænk hvis jeg taber, ej det ville være så f..cking ærgerligt eller den beskrivelse kan nok ikke helt gøre det, men skynder mig at skyde tanken væk, og i stedet tænke på det jeg kan kontrollere, og det er mine egne handlinger. Jeg har ikke tænkt mig at give op, jeg har tænkt mig at give den alt hvad jeg har, og gøre mit aller bedste!

Tid og kaos!

De sidste timer inden kampstart sneglede sig af sted. Brugte tiden på at flette hår, spise lidt chokolade, drikke vand, se kampe med Iman Barlow (hendes kampe får mig altid i den rette stemning) og så startede stævnet ovre i arenaen kl.15.30, og vi så live stream derfra. Chaya og Noi brugte to timer ovre i arenaen tidligere uden at der skete noget, intet information om at briefing var aflyst og da tøjet endelig kom, så endte det i totalt kaos, og folk kom op og skændtes, så det endte med at det kun var de første fem der skulle kæmpe, som måtte få tøj. Jeg prøver ikke at lade det stresse mig, for det er jo bare tøj, men det er alligevel irriterende, kan godt lide at have styr på sådan noget i god tid, men jeg må lære at slappe af selvom det hele kan virke lidt kaotisk.

Forberedelser

Vi bliver på hotellet indtil kamp nr. 13 går i gang, og så går vi over til arenaen. Derovre sørger Chaya og Nicolai for at jeg får tøjet, og at ”DEN” bliver strøget på min top. Jeg strækker lidt ud, bevæger mine led i gennem, trykker på mine ben, som underligt nok er ret ømme på trods af at jeg ikke har lavet de store fysiske præstationer siden min sidste træning i mandags. Noi og Chaya er helt rolige og motiverende, og forbereder mig stille og roligt til det der kommer til at ske. Ved slutningen af kamp 21 tager jeg skridt-, og brystbeskytter, og tøjet på. Chaya masserer mig ind i thaiolie fra top til tå, derefter får jeg lagt håndbind. Så i gang med skyggeboksning både for mig selv og overfor Noi/Chaya. Får nogle præcise rettelser, motiverende ord, skulderklap og føler mig godt tilpas. Jeg tænker på min familie derhjemme, jeg tænker på alle de mange timer jeg har brugt for at komme hertil, og at jeg glæder mig til at komme i gang. Derefter kører jeg nogle runder puder, først helt rolige og to kampe inden jeg skal kæmpe, så er det med fuld drøn på puderne. Føler mig tung, træt, forpustet og ikke helt skarp, når jeg kører på puderne, men sådan skal det være hehe.. Derefter har jeg en hel runde til at komme ned i gear, få pusten og til at tænke positive og determinerende tanker. Hende som jeg troede jeg skulle møde, det var åbenbart en fra Peru, så jeg får først set min modstander lige inden vi får lov til at nærme os ringen.

Fight on!

Selve kampen bærer præg af at jeg lige skal i gang. Tager i mod eller går nærmest direkte ind i hendes højre hånd lidt for mange gange, og den får det hele til at runge i mit hovedet, men jeg forsøger at lytte til mit ringhjørne, bevare roen, tage midten og få styr på min afstand og timing. Stille og roligt kan jeg mærke at hun mister troen på det, og hun kan ikke lide mine højre lowkicks. Det jeg nok er mest tilfreds med det er mine reaktioner i clinchen, for det er noget jeg har brugt mange timer på at forbedre, og der tænkte jeg på noget Sissel (min trofaste træningskammerat i Siam), og jeg har grinet meget af; at skulle ind og flække noget brænde eller noget i den duer. Jeg vinder i tredje omgang på teknisk knockout, da dommeren stopper kampen, og jeg er derfor videre til næste runde. Kroppen har det overordnet godt. Mit højre ben eller rettere sagt fod er lidt medtaget, og min læbe og næse bærer præg at hendes højre hånd, men ikke noget som lidt is ikke kan fikse.

Rehabilitering

Efter kampen bliver der uddelt high fives og krammere til min træner Noi og mine holdkammerater Chaya, Nicolai og Frederik, som har været der på de helt rigtige tidspunkter. Er meget taknemmelig og glad for at være videre, og samtidig bevidst om at der er nogle ting at arbejde med inden næste kamp. Derefter kommer jeg op på briksen i et afskærmet rum, og får gagebind rundt om begge ben fra tæerne til midt på lårerne, den højre arm, og næsen og læben får stævnets sidste to isklumper. Der får jeg så lov til at ligge i 20 min, og så skal jeg ud og have cirkulation i benene.

 

I vægt igen!

Jeg går samtidig over for at tjekke vægten, den siger 64,2 kg med undertøj, så det er ikke så galt. Det er er det værste er at jeg ikke ved om jeg skal kæmpe i morgen, og klokken er ca.22.00, dvs. saunaen lukker om en time. Vi bliver enige om at vi må stå tidligt op i morgen, og tjekke kampprogrammet, hvis det ikke bliver lagt op på nettet inden vi går i seng. Saunaen på det andet hotel åbner kl.7.00, og indvejningen lukker kl.9.00, så jeg har lidt tid til at komme i vægt, hvis det viser sig at jeg skal kæmpe igen i morgen. Kunne godt skrive lidt mere, men klokken er mange (23:40), og jeg vil få mig et varmt bad inden jeg hopper under dynen. Tak for jeres fantastiske opbakning, og jeg skal nok få responderet på det hele, når der lige er lidt ro på igen. Godnat!

Skriv et svar