Kvalitetsbevægelse

Hvad er kvalitetsbevægelse?

Når vi anvender en holistisk tilgang til træning af vores menneskelige krop – movement, så ryger vi ind i en række problematikker i forhold til at rette vores træning mod noget. Og såfremt vi træner for at opbygge generel bevægelighed, bevæger vi os samtidig indenfor en meget bred ramme af mulige træningsmetoder. En generel bevægelighed knytter sig nemlig til mange forskellige emner. Jeg nævner i flæng: Koordination, ligevægt, styrke, kredsløb, nervesystem, mobilitet, stilhed, dynamik, miljøet og andre mennesker. I den forbindelse har jeg søgt en standard for bevægelsen, ligesom jeg som underviser har søgt en standard for udvikling og træning af god bevægelse.

En løsning på en rettesnor for god bevægelsestræning har være at knytte min undervisning og egen træning til nogle principper. Disse principper har været sundhed, frihed, naturlighed, samt tilpasningsdygtighed og kreativitet. Disse principper er blevet defineret for mig i bevægelsessammenhæng af Katy Bowmann, Ido Portal, Frank Forencich, samt Jozef Frucek og Linda Kapetanea.

Principperne har fungeret godt som rettesnor, men et andet problem har været de konkrete bevægelser. Hvordan definerer jeg, hvad god bevægelse er? Et er at genkende dem; når en dygtig danser, gymnast eller anden bevæger eksekverer flot bevægelse, men noget andet er at kunne definere dem og formidle dem: De gode bevægelser.

I den forbindelse følger jeg en række standarder:

Moshe Feldenkrais definerer god bevægelse som ubesværet bevægelse, der samtidig er mulige at tilbageføre på et hvilket som helst tidspunkt. Argumentet i den forbindelse er, at alt bevægelse, der kræver overanstrengelse, i virkeligheden påfører skadende belastning til ens struktur og i øvrigt ikke er bæredygtig i det lange løb -i livet – da overanstrengelsen kun kan opretholdes ved brug af for meget og dermed utilsigtet brug af kraft.

  • Tilbageføring (reversibel)
  • Ubesværet

Ido Portal taler ind i samme bane, da han kommer med nogle konkrete indikatorer på at anvende den tilgang som Feldenkrais fremskriver. Hos Portal handler det ikke kun om at benytte god bevægelse, men også om at udvikle ens bevægelsespotentiale. Indikatorer på en god bevægelsesudvikling definerer han i forhold til at benytte så meget af bevægelsesbanen som muligt i en given bevægelse, at tempoet er det samme i hele bevægelsen, ligesom det bør være det i overgangen til andre bevægelser og at bevægelsen er så lydløs som mulig i alle henseender.

  • Bevægelsesbane
  • Tempo
  • Lyd

Både Feldenkrais og Portal kan relateres til et endnu mere overordnet princip for bevægelse, som Richard Sennett definerer som princippet for brug af mindst mulig fysiologisk kraft. For at en håndværker skal være en god håndværker, skriver Sennett, at håndværkeren er nødt til at lære at udføre bevægelser med mindst mulig fysiologisk kraft. Det er uagtet om man er sekretær, programmør, idéudvikler, glaspuster eller maler. For at kunne producere meget, for at være aktiv som håndværker og for samtidig at være præcis, er det helt essentielt at man kan udføre arbejdet med mindst mulig fysiologisk kraft. Det skal ikke forstås subjektivt, men objektivt. Med andre ord kan det, der føles som mindst mulig kraft for en selv i virkeligheden være en overanstrengt bevægelse, der er så indlært at man ikke ligger mærke til den.

  • Mindst mulig fysiologisk kraft.

Dette fører videre til evnen; at foregribe. I det at man benytter mindst mulig fysiologisk kraft, opøves en selvkontrol, som er en facet blandt flere ved evnen til at foregribe. I denne sammenhæng at foregribe de næste bevægelser i en bevægelsessekvens. På den måde lærer man at vedblive at bevæge sig uden konstant at stoppe op og organisere sig selv på ny.

  • Foregribelse
  • Selvkontrol

En anden retning jeg har set til i forhold til bevægelse er i retning af Jozef Frusek og Linda Kapetanea. Her er kvalitetsbevægelse, den bevægelse der relaterer sig til det liv man lever. Og her overskrides den mere stringente standard for bevægelse, som indtil nu er defineret som; reversibel bevægelse udført i et kontinuerligt tempo, så lydsløst som muligt og med mindst fysiologisk kraft, der gør det muligt at være i kontrol, samt at foregribe de endnu ikke aktualiserede bevægelser.

Frusek og Kapetanea pointerer at det liv man lever ikke altid er forudsigeligt, og derfor skal ens bevægelser være rustet til mødet med det ukendte. Eksempelvis overraskelser i miljøet, eller overraskelser fra det ukendte menneske, eller andre uforudsete situationer. Her er overskridelsen ikke en forkastelse af den etablerede standard eller en modsætning, men en tiføjelse; en reminder i forhold til at forsøge at anvende ens bevægelseskvaliteter i situationer, der indeholder omskiftelighed og ukontrollerbare momenter.

Dette åbner også op for ens følelser. I samtale med expressive arts terapeut studerende Sarah Chu, bliver jeg mindet om en anden side af sagen i ønsket om en standard for kvalitetsbevægelse, nemlig den bevægedes følelser. Det kan være frisættende, terapeutisk og bevidsthedsudvidende at bevæge sig i relation til sine følelser. Det kan potentielt skabe nye kropslige muligheder og erkendelser at lade sig lede af sin følelse i bevægelse. Igennem en vekselvirkning mellem bevægelse og følelse kan man udvikle sig og finde nye sider af sig selv ved at bevæge sig på nye måder. I den sammenhæng kan der være masser af kvalitet i bevægelser, uden at kvaliteten kan genkendes af den observerendes blik.

Min standard for god bevægelse er derfor, som den er fremskrevet her:

1. Reversibel bevægelse, udført i kontinuerligt tempo, så lydløst som muligt og med mindst fysiologisk kraft, der gør det muligt at være i kontrol og foregribe de endnu ikke aktuelle bevægelser.

2. Bevægelse, der udfordres og udvikles af det uventede, ukontrollerede og omskiftelige.

3. bevægelse, der ledes på vej af ens følelser og som relaterer sig til udforskende bevægelser.

Skriv et svar